Gert Christensen er cykelpilot. Flere gange i ugen hopper han på ladcyklen og tager ældre borgere fra plejehjemmet Kildegården med på cykeludflugt i Skanderborg og omegn. En oplevelse der både kommer ham selv og de ældre til gode, fortæller han.

Af: Jacob Bargum

Den friske luft strømmer gennem næseborene, og pedalernes drivkraft får efterårslandskabet til at glide forbi. Ned ad Frederik d. II’s Allé cykler 71-årige Gert på en eldrevet ladcykel – en såkaldt Rickshaw.

”Ja, du må have mig undskyldt, men bremsen den piber godt nok lidt i dag,” siger Gert, mens han læner sig frem over styret.

Foran sidder 82-årige Birgit med hænderne begravet under et varmt fleecetæppe og med udsigt over Skanderborg sø.

”Det skal du ikke tænke på, Gert. Det gør min rollator også,” svarer Birgit vittigt efterfulgt af en smittende latter.

Gert og Birgit er på cykeltur i Skanderborg og har været det mange gange før. En oplevelse de begge holder af, og som har skabt et særligt venskab mellem de to.

Ret til vind i håret

Gert Christensen er det man kalder cykelpilot. Gennem foreningen ’Cykling uden alder’ tager han hver uge ældre borgere på plejehjem med ud på cykeltur. Et frivilligt arbejde som han har haft de sidste fire år, og som både kommer ham selv og passagerne til gode, fortæller han.

”Jeg får lov til at komme ud at snakke med andre mennesker, og samtidig kan jeg give dem en god oplevelse. Det er jo fantastisk,” fortæller Gert.

På landsplan har foreningen Cykling uden alder 1.800 frivillige cykelpiloter, som hver uge byder ældre på plejehjem med på cykeludflugt i lokalområdet. Deres mission er simpel – at give de ældre ret til vind i håret for at skabe nye oplevelser og tætte relationer.

På tur til Skanderborg bakker

Den røde ladcykel med komfortable sæder, kaleche og elmotor gøres klar til dagens cykeltur. Gert tjekker at alt er i orden og sørger for sikkerheden for sig selv og sin kommende passager. Cykelhjelmen sættes på plads, refleksvesten trækkes over hovedet og sikkerhedsselen spændes efter.

”Så er vi klar,” siger han.

Det er Gerts 109. tur som cykelpilot, og med ham i dag kører 82-årige Birgit Frøstrup. En trofast cykelpartner og mest af alt en god ven. Hun har boet på plejehjemmet Kildegården i to år, og sammen har hende og Gert cyklet adskillelige ture rundt i Skanderborg og omegn. Første møde bød på en tur til Fruering, hvor Birgit havde glemt sine briller i sin gamle bolig.

Og det blev starten på et venskab.

Ud i det blå

Med cykelhjelm, refleksvest og sikkerhedssele cykler Gert og Birgit afsted ud i efterårsvejret i en samtale om alt og ingenting. Mellem orange trækroner og byliv lægger de vejen forbi Niels Ebbesen Skolen, Skanderborg Bryghus op til Skanderborg bakker med udsigt over søen. Der er god kemi mellem de to. De pjatter og griner, men deler også ud om livets udfordringer og minder. De hilser på de folk de møder på deres vej, og bag forbikørende bilers ruder smiler fremmede ud.

”Man bliver glad af at komme ud i den friske luft. Det er dejligt at opleve noget andet end de samme fire vægge på plejehjemmet,” fortæller Birgit.

I starten var hun ikke meget for at komme på plejehjem. Hun skulle sige farvel til sin bopæl og på gensyn med sin mand for at vænne sig til et liv sammen med personale og andre borgere. Men efter at være faldet på plads, er hun taknemmelig for de oplevelser, hun får på plejehjemmet og i selskab med Gert.

Spørger man ham, hvor længe han vil fortsætte som cykelpilot, svarer han, så længe helbredet tillader det.

“Og så længe han kan holde mig ud,” indskyder Birgit med en drillende stemme, mens hun fisker en cerut frem fra en gammel tindåse og tænder op.

Tak for turen og på gensyn

Tilbage på plejehjemmet og efter to timers cykeltur siger de to farvel til hinanden – og på gensyn. Dagens udflugt har endnu en gang været en succes, og i morgen skal Gert afsted på ugens fjerde cykeltur med en ny beboer fra Kildegården. Han opfordrer flere til at blive cykelpiloter, for det er en oplevelse der går begge veje.

”Bare det at se glæden i deres ansigt når de vender sig om for at sige tak for turen. Det er min belønning,” fortæller Gert Christensen.